- Naturoplevelser med mere

Oplevdanmark.dk samler bookbare oplevelser

OplevDanmark

Det skal gøres lettere for turisterne at finde sammensatte oplevelser i Danmark og booke produkter digitalt. Samtidig skal det være lettere for turistvirksomheder at sælge bookbare produkter. Den grundlæggende idé i det nationale oplevelsesbookingsystem er at samle alle lokale bookbare oplevelsesprodukter i et landsdækkende system.

Læs FAQ for oplevelsesbookning

Det giver turistvirksomheder en unik mulighed for at få skabt synlighed og markedsføre bookbare produkter på siden. På overnatningssiden skal OplevDanmark dog ikke konkurrere med de mange bookingsystemer, som allerede findes. Derfor kan overnatning udelukkende bookes, når overnatningen er pakket sammen med en oplevelse, hvor oplevelsen er hovedproduktet. Til gengæld er pakkerne dækket af rejsegarantifonden, når de bookes på siden.

Det nationale system er tænkt som en paraply på de lokale bookingsystemer og skal give mulighed for, at turisterne et samlet sted kan finde og booke oplevelser og oplevelsespakker, både før afrejsen og under ferien i Danmark – på tværs af kommunegrænser.

Siden dækker endnu ikke hele Danmark, idet den i dag kun har 250-300 bookbare produkter. Derfor er siden endnu ikke markedsført og der bliver i 2015 ikke taget provision af produkter solgt på siden.

Fra 7. september blev OplevDanmark integreret på VisitDenmarks danske site og derved delvist lanceret. Samtidig startede en mindre kampagne i Danmark med fokus på henholdsvis cykeloplevelser, guidede ture i naturen og familieoplevelser i forbindelse med efterårsferien.

 

 

 

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>